NEMbilhandel
Guide

Omregistrering af Motorcykel

Når man køber en motorcykel, skal man — ligesom ved alle andre køretøjer med nummerplade — foretage en omregistrering, så det fremgår at man er den retmæssige ejer.

Start din slutseddel

Indtast nummerplade — vi henter automatisk bilens oplysninger.

DK

Er du i tvivl om processen og hvad du skal forholde dig til, kan du med fordel læse denne udførlige guide. Du bliver udrustet fra top til tå, så du ikke er i tvivl om hvad du skal gøre, og dermed undgår fejl der kan koste dig penge.

Omregistrering af MC: Hvem gør hvad?

Køber: Sådan foretager du omregistrering af MC

Som det er ved alle slags handler, skal man som køber af en motorcykel vide noget om reglerne vedrørende handel mellem private. Køberen er den ansvarlige for at foretage omregistrering af motorcyklen. Det er han eller hun af god grund: for at blive registreret som den rette ejer og dermed selv betale for den følgende periode med afgifter og ansvarsforsikringer. Der er også en tidsbegrænsning på, hvornår dette skal finde sted: senest fire hverdage efter man har underskrevet handlen.

Som køber af en motorcykel har du en række muligheder for at omregistrere din nye MC, og de er som følger:

Du kan foretage omregistrering af motorcykel hos Motorregistret. Dette koster 340 kroner, og det gøres på Motorregistrets hjemmeside, hvor man skal bruge sit MitID til at logge ind på sin personlige profil. Det er her, man omregistrerer køretøjet ved blandt andet at angive registreringsnummer, stelnummer og nogle kontroltal fra selve registreringsattesten. Dette gøres i fanen ‘Motor’ og ‘Motorregistret’, og undersiderne ‘Registrering’ og ‘Privat ejer-/brugerskifte’. Når man har angivet de nødvendige informationer, skal man godkende omregistreringen og betale for den. Endeligt kan man printe en kvittering på omregistreringen, så man har bevis på, at man har gjort det man skulle, hvis noget skulle gå galt.

Når du har gennemgået de ovenstående trin, vil du modtage en registreringsattest på dit nye køretøj inden for to uger. Herefter vil afgifter blive sendt til den primære ejer af køretøjet, hvilket så vil være dig efter omregistreringen. Skulle det ske, at du har skrevet noget forkert på din registreringsattest, er der desværre intet at stille op. Du vil være nødt til at betale for en ny omregistrering af motorcykel og dermed gennemgå processen en gang til.

En anden mulighed for omregistrering af MC er hos en nummerpladeoperatør, altså en synshal eller bilforhandler. Også her vil det koste et gebyr, mere præcist 380 kroner plus et administrationsgebyr. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man gerne vil have en personlig nummerplade, kan dette ønske kun opfyldes hos en nummerpladeoperatør.

Endeligt har Motorstyrelsen motorekspeditioner du kan besøge og foretage din omregistrering af motorcykel. Det kommer til at koste dig 380 kr. for selve omregistreringen samt 100 kr. for administrationsgebyr. Vælger du en af de to sidste muligheder, er det vigtigt, at du har styr på formalia. Og det er for eksempel at have registreringsattesten på køretøjet, forsikringsoplysninger og billed-ID af dig selv med. Hvis du ikke selv som ejer har mulighed for at dukke personligt op, kan du få en anden til at gøre det. Vedkommende skal stadig medbringe de nævnte ting plus en fuldmagt på, at du har givet ham eller hende lov til det.

Sælger: Du har solgt din motorcykel - hvad nu?

Når du har solgt din motorcykel, skal du være opmærksom på, om køber får foretaget omregistrering af motorcyklen. Han eller hun har fire hverdage fra handlen er gjort til at foretage omregistrering af motorcyklen. Hvis ikke vedkommende formår dette, vil du skulle betale for afgifter og evt. forsikringer.

Motorregistret er en nem måde at holde øje med dette på. Hvis du så finder ud af, at køber ikke har fået omregistreret køretøjet i tide, kan du bede Motorstyrelsen om at afmelde motorcyklen.

Alternativt kan du, i sådanne tilfælde, også kontakte SKAT. De kan også afmelde motorcyklen for dig. For at gøre det igennem SKAT, skal du også forsyne dem med slutsedlen fra handlen. Den skal indeholde alt fra datoen for handlen, oplysninger om og underskrifter fra køber og sælger og motorcyklens stelnummer og registreringsnummer (nummerplade).

Hvad er en registreringsattest?

Tænker du, hvad er det lige en registreringsattest er, så læs med her. Registreringsattesten er en attest på, at du har registreret dit køretøj, altså i det her tilfælde din motorcykel. Du skal bruge den, når du skal foretage omregistrering af din motorcykel såvel som andre køretøjer med nummerplade. Selve attesten har kun én ejer og én bruger, men nogle gange kan der godt være flere ejere af køretøjet. Skulle det være tilfældet, vil man kunne finde disse i Motorregistret. Attesten er todelt. Den ene del skal man have med, hvis man kører i udlandet, eksempelvis hvis man skal på ferie. Man behøver ikke at have begge dele af registreringsattesten i køretøjet hele tiden. Hvis du kører rundt i Danmark, behøver du ikke at medbringe delen, der er påkrævet ved kørsel i udlandet.

Ved omregistrering af motorcykel: syn eller ikke syn?

En motorcykel skal synes, hvis et ejerskifte finder sted, og motorcyklen er mellem fem og ti år gammel på det givne tidspunkt, og det er mere end to år siden sidste godkendelse ved syn. Er der foretaget et ejerskifte, og motorcyklen er over ti år gammel, og det er mere end ét år siden, at den sidst er blevet godkendt ved syn, skal den også synes. Hvis motorcyklen er blevet importeret, skal den ligeledes synes. Hvis der sker ændringer i dens konstruktion, skal den synes. Og sidst men ikke mindst skal den synes, hvis der er sket ændringer i registreringen.

Relaterede guides

Se overblikket på Omregistrering af bil.

100% gratis

Lav slutseddel til motorcyklen

Indtast nummerplade — vi henter automatisk bilens oplysninger.

DK

Vi bruger strengt nødvendige cookies til at huske din session. Med dit samtykke bruger vi også cookies til analytics og marketing. Læs mere i vores privatlivspolitik.